Forbrugerrådets og Det Økologiske Råds kommentarer til vismændenes miljørapport
Årets miljøøkonomiske rapport handler især om landbrug og om energi og klima. Hvad landbrug angår, er vi principielt enige med vismændene i, at landbrugsstøtten bør afskaffes, men aktuelt har det ingen gang på jorden i EU. Derfor drejer det sig om aktuelt at få omdirigeret så stor del af støtten som muligt, så den tjener miljøformål. Og her har Danmark hidtil været fodslæbende. Det Økologiske Råd fremlagde i januar 2009 en rapport med et scenarie for et bæredygtigt landbrug, som netop blev finansieret via en sådan omlægning.
Grønne afgifter og kvoter er generelt virksomme virkemidler i miljøpolitikken. Men man skal også være præcis med netop at bruge dem, der hvor de er bedst egnet. Inden for landbruget gælder dette f.eks. for afgift på af brugen af pesticider og på udledning af fosfor. Derimod egner de sig dårligere til regulering af kvælstof, som virker meget forskelligt lokalt. Regeringens forslag om omsættelige kvoter for kvælstof virker mere som et middel til at udskyde handling, idet det har været undersøgt i mange år, og nu vil regeringen bruge yderligere to år på at overveje det. Der er mere effektive virkemidler såsom udtagning af dårlige jorde fra dyrkning, langt flere efterafgrøder og bioforgasning af gylle. Dette bør ske i langt større omfang, end det vil ske med virkemidlerme i regeringens ”Grøn vækst”.
På energi og klima området bygger rapporten på en opfattelse af, at kvotesystemet løser alle problemer. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor man samtidig skal støtte vedvarende energi (VE) og have mål for energibesparelser. Men det er helt afgørende, at vi bevarer målene for VE og besparelser. Og hvis kvotesystemet står alene, er det svært for den enkelte forbruger at se, hvordan man kan medvirke til reduktioner. Vismændene antager blot, at vi fremover får en høj kvotepris på 225 kr/t CO2. Men de argumenterer ikke for, hvordan man skal få prisen derop. Dansk Energi og flere grønne organisationer har foreslået en minimumspris på kvoter. I øjeblikket er kvotesystemet truet af kollaps med en meget lav kvotepris, som ikke motiverer til at investere i VE og besparelser.
Rapporten påviser, at med de nuværende virkemidler når vi ikke målet for reduktion uden for kvotesektoren. Det skal der gøres noget ved. Men vismændene foreslår, at problemet skal kunne ”løses” ved at købe kvoter, og at Danmark skal gøre dette i stort omfang. Det er en meget kortsigtet betragtning. Det gælder ikke bare om at nå målene i 2020. Vi skal meget længere, og frem mod 2050 skal CO2-udledningen i de rige lande ophøre helt. Hvis vi nu blot køber os fra vores forpligtelser, får vi ikke opbygget virksomheder og kompetencer inden for VE og besparelser, og så tvinges vi til at blive ved med at købe os forpligtelserne. Det bliver dyrt i længden – og vi vil ikke nå målene.
Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd, 22.febr. 2010
repræsentant for Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd
Vi spilder varme for ti milliarder i år
“Bedre isolering og nye vinduer i de energimæssigt ringeste boliger kunne have sparet danskerne ti mia kr. på varmeregningen alene i denne vinter. Regeringen vil nu sætte gang i energirenoveringer.
Varmen fosser ud af utætte og dårligt isolerede boliger i en sådan grad, at danskerne denne vinter hælder ti mia ud af vinduerne. Spildet kunne være undgået, hvis boligerne var blevet moderniseret med ordentlig isolering og nye lavenergivinduer – og samtidig ville CO2-udslippet være reduceret med 1,8 millioner ton. Det viser en beregning, som Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført for Ingeniøren.” Ingeniøren 26. febr, 2010.
Det nødvendigste i et regringsgrundlag for 2010 må være:
En genopretning af dansk økonomi langsigtet og bæredygtigt. Dvs. styrkelse af velfærdssamfundets vigtigste elementer, skole, uddannelse og beskæftigelsesfremme, sundhedsvæsen, forsorg og særforsorg, miljøbeskyttelse, forskning og investeringer i kulturens og samfundets kerneområder. Det er mange områder, men det skal jo ske, og det skal ske på beskæftigelsesfremmende måder, som også sikrer økonomien.
Det regeringsudspil, som er fremlagt 24. februar, mangler desværre i udpræget grad tilstrækkelige tiltag på mange af felterne. Her skal kun peges på beskæftigelse og miljøbeskyttelse, som virkelig kan gå hånd i hånd.
Sagen er, at alverdens lande står over for den hastende opgave at afværge en klimkatastrofe, en miljøkatastrofe og en súltkatastrofe. Ethvert regeringsudspil må tage de nedvendige skridt for en øjeblikkelig start på de omfattende strukturændringer, som må og skal i stand. En start i Danmark kunne være noget så enkelt og ligetil som en igangsætning af de energispare- og effektiviseringstiltag, som kan skære i hvert fald 30% af landets alt for store CO2 udledninger. Bygnings-varmeisolering, og det gælder alle slags bygninger, er så centralt og ligetil felt, at det ikke kan ske hurtigt nok. Ved olieforsyningskrisen i 1970´erne kom landet godt igang, – takket være oplysning og rimelige tilskud til arbejdet. Siden er det gået i stå, og snart sagt alle bygningstyper kan isoleres langt bedre end i dag. Også nu skal der givetvis tilskud til, – men det betaler sig i sparede brændselsudgifter. Og det giver indeenlandske arbejdspladser.
Et andet afgørende felt er omlægning af energiforsyningen til de kul-, olie- og naturgasfri (drivhusgas-fri) energityper, vind, sol, biomasse, jordvarme og med tiden sikkert også bølgekraft. Det koster også investeringer, men også de betaler sig i sparet brændsel. – og igen arbejdspladser i massevis. Plus teknologieksport, som allerede er stor, men som kan blive langt større på et verdensmarked, som hungrer efter ekspertice og produktionskapcitet på disse felter.
Når det gælder energisektoren, så er det vigtigt at pege på, at det er aldeles nødvendigt at sætte ind på de forskellige vedvarende energiformers tilpasning til hinanden. Det kaldes også integrering, og det kaldes “Opbygning af et fleksibelt energisystem.” Også på dette felt har dansk håndværk og industri kunskaberne og teknologien. Men integreringen mangler at blive sat i værk over alt i landet.
Samsø blev på 10 år selvforsynende med energi.
Sydthy ligeså. Nu bør samfundet gå igang med Bornholm og Lolland. Og hvorfor ikke Fyn med – og siden resten af landet. Men altså: begynde i overkommelige og nogenlunde afgrænsede områder og gøre de indledende erfaringer. Og så hurtigt videre.
Ved bygningsisolering og vedvarende energiforsyning ville Danmark generobre den pionerstatus, vi havde indtil 2001, og som landet har haft stor gavn af mht. teknologiudvikling, beskæftigelse og eksport. Endvidere ville landet kunne opfylde de krav til CO2 reduktioner, som vi skal lykkes med inden 2020. Regeringen vil nå dem ved at købe forurenings tilladelser i udlandet. Dermed opnår man på langt sigt ingenting, idet man undlader den modernisering af landets infrastruktur, som er nødvendig overalt. Uffe Geertsen, 25. februar 2010.
Se siden Klip: Ny måling: Tror vi på klimasagen?
Se også siden Klima: Hvad er “Grøn strøm”? – At købe el, som gavnet klimaet
Fordobling af el-priserne – især takket være privatiseringen:
El-priserne er steget stærkt efter at el-forsyningen blev privatiseret i 1998. Dengang forlød det fra snart sagt alle sider, at priserne ville falde kraftigt ved en privatisering. Aalborg Universitets forskere og energi- og miljøbevægelserne dokumenterede, at sådan ville det langt fra gå.
“Information” skriver 17. febr.: - En kostbar liberalisering, – som er et af de største mislykkede projekter i EU´s historie. Konkurrencen eksisterer ikke, og EU-kommisionens redningsforsøg vil ifølge eksperter kun føre til endnu højere priser. Uhæmmet monopoldannelse har gjort markedet ugennemskueligt og regeringerne har dermed mistet kontrollen med et af de vigtigste områder, når det gælder forsyningssikkerhed, udnyttelse af energiressourcer og ikke mindst nedbringelse af CO2.
Jørgen Henningsen, senioranalytiker ved European Policy Centre og tidl. direktør for EU-Kommissionens Generaldirktorat for miljø siger, at el-liberalisering ikke kan sammenlignes med libaralisering af andre typer vareproduktioner. El vil på et liberaliseret marked blive afsat til den højst mulige pris, mens el i det gamle system (med offentligt eje) blev afsat til nogenlunde produktionsomkostningerne. Dette fordi el blev betragtet som et alment gode, som der ikke skulle tjenes penge på.
19. febr. skriver “Dansk Energi”s direktør Lars Ågaard i et forsvar for liberaliseringen, at inflationen samt bedre røgrensning og nye CO2-afgifter er årsag til prisudviklingen. Indregnes alt dette, så er el-prisen faldet en smule. Marie Grønlykke, tidl. ansat i Energiministeriet skriver modsat, at de heftige prisstigninger er et lysende eksempel på, hvordan man på få eftermiddagsmøder med den moderne kombination af kortsyn, kaffe og grådighed kan nedbryde, hvad det har taget kloge folk 100 år at opbygge. Såvidt Information.
OPlysningerne om prisstigningerne er udendt af Klima- og Energiministeriet, som fornylig har oplyst, at elprisen for private kunder i løbende priser er fordoblet efter at liberaliseringen blev gennemført i 1998. Læs i Uffe Geertsens bog “Vindkrafteventyret og de globale kriser”, Forlaget Klim, om den historiske baggrund for denne sørgelige historie, – specielt kapitlet “Privatiseringsfebet med hovedet under armen”.
Tags: Forlaget Klim, Se bogen "Vindkrafteventyret og de globale kriser"
